Farvelægning i alle aldre

Børn farvelægger i trin, ikke efter fødselsdage. Et barn på to år farver med hele armen, et på ni kan skygge et æble, så det ser rundt ud, og ind imellem går hvert barn i sit eget tempo. Her er trinene, og hvad der hjælper i hvert af dem.

Kort sagt

• Korte, tykke voksfarver først, farveblyanter når barnet vil helt hen til stregerne.
• Det er ikke forkert at farve uden for stregerne. Små felter gør det lettere at lykkes.
• Tal om det, barnet valgte, ikke kun om, hvor flot det blev.
• Stop, mens det stadig er sjovt.

Trinene

1. Mærker med hele armen

   De mindste prøver, hvad en voksfarve kan, på papir og gerne også på vægge og borde. Bevægelsen kommer fra skulderen. Korte, tykke voksfarver er lettest at holde. Vis, hvor det er okay at farve, og læg et stort stykke papir på bordet.

2. Farve på en ting

   Barnet begynder at farve noget, en sol eller en kat, men stregerne betyder ikke noget endnu, og farverne kommer, som de kommer. Farv sammen, og snak om de farver, I ser, når I er ude.

3. Stregerne begynder at vise sig

   Strøgene går i forskellige retninger, og barnet lægger mærke til, hvor stregerne går, selv om farven ikke altid bliver inden for dem. Spørg, hvilken farve I skal tage her, og lad barnet vælge, også når det bliver en lilla hund. Spidse farveblyanter gør det lettere at komme tæt på stregerne end voksfarver.

4. Fylde fladen ud

   Nu fylder barnet felterne uden så mange huller, og farverne vælges med omtanke. Begynd med tegninger, hvor felterne er små og få, og tag større tegninger, når udholdenheden vokser.

5. Skygge og blande

   Større børn vil tit mere: farve let først og mørkere, hvor der skal være skygge, eller lade to farver mødes og blandes. Det kommer, når barnet vil, for nogle tidligt og for andre meget senere.

Hvordan barnet holder blyanten, ændrer sig undervejs. Ifølge 1177  (åbner i et nyt vindue uden for Pyssly), det svenske sundhedsvæsens hjemmeside, holder nogle børn på tre til fire år blyanten mellem tommelfingeren og pegefingeren, mens andre stadig tager den med hele hånden. Et greb med tre fingre, som de fleste voksne har, kommer for mange engang mellem fem og syv år. Alle børn er forskellige, og det er barnet, der bestemmer tempoet.

Stregerne

Det er ikke forkert at farve uden for stregerne, og det er ikke en prøve. Vil barnet selv holde sig inden for dem, kan det her hjælpe:

• Færre og mindre felter, så hvert felt bliver færdigt.
• Farv kanten af et felt først, og fyld så midten ud.
• Tegn stregerne rundt om et felt op med en tyk pen, så grænsen bliver tydeligere at se og mærke.
• Vis, at voksne også kommer til at farve udenfor nogle gange, og at det går fint alligevel.

Hvad du siger

Sig noget om det, barnet gjorde og valgte: »Du tog blå til hele himlen« eller »Fortæl om den her«. Det siger mere end »hvor flot«, og barnet hører, at du har kigget. Usædvanlige farver er et valg, ikke en fejl.

Hvilken tegning passer?

Når du laver din egen malebogstegning, vælger du stil. Til de mindste passer Klassisk, som er lavet til at være tydelig. Action har flere detaljer, og Mønstre har mandalaer og snirkler med mange små felter, til den, der vil farve længe. I galleriet er der færdige tegninger at udskrive, og det er let at prøve en anden, hvis den første var for svær.

Venstrehåndede børn

Læg papiret lidt til venstre og skråt den modsatte vej af, hvad man gør for en højrehåndet, så hånden kan ligge under det, barnet farver, og ikke skygger for det. Så kan stregerne ses, og hånden tværer ikke det ud, der allerede er farvet.

Hvor længe?

Små børn farver tit kun nogle få minutter, større børn kan sidde længe. Stop, mens det stadig er sjovt. En halvfærdig tegning kan blive liggende til i morgen, og en ny kan altid udskrives: udskriv en malebogstegning.